3 år siden |  0 comments  |  Bolig

Badeværelset er - sammen med køkkenet - et af de rum i huset der kan gøre mest for hvor glade vi er for at være hjemme. Om man går ind i et gammelt, nedslidt badeværelse, hvor gule pletter af rust og kalk løber ned langs væggene og hvor det kan være svært at se hvad farve fliserne engang har været, hvor væggene er gule af snavs og slid, hvor lyser er halvdårligt og hvor man knap har lyst til at sætte sig på toilettet eller benytte badet, eller om man går ind i et badeværelse med hvide strålende fliser, med varme i gulvet og spot i loftet kan gøre en kæmpe forskel på hvordan man starter dagen, og på hvilket humør man er i resten af dagen.

Så hvis du har sådan et gammelt badeværelse er det helt fornuftigt at du gerne vil ud at finde et nyt badeværelse hvor du kan få mere glæde og energi af at være i. Badeværelset er dog også (sammen med køkkenet) et af de værelser der koster aller mest af renovere og lave om, og derfor skal det også gøres ordentligt. Så her kommer nogle gode råd til hvordan du bedst muligt løser udfordringen med dit nye badeværelse.


Kig på mange forskellige fliser


Fliserne er grundelementet i dit nye badeværelse. Det er dem der dækker det største areal, og det er dem man først ligger mærke til når man kommer ind. Men fliser er ikke bare fliser. Faktisk er der så utroligt mange forskellige slags badeværelsesfliser at man nok ikke kan nå at kigge på dem alle - og hvis man gør har man sikkert glemt hvordan de første så ud når man når til de sidste.

Men sørg alligvel for at komme ud at kigge på mange forskellige fliser, og også gerne forskellige stilarter, før I lægger jer fast på hvad det er I gerne vil have. Man kan nemlig nemt komme til at fælde i "fælden" med bare at vælge de klassiske glans-hvide fliser i 15 gange 15 cm., og de er også rigtig flotte, ingen tvivl om det. Men det kunne da også være spændende at prøve noget andet, noget med lidt mere personlighed. Kig i hvert fald efter det og se om ikke der kommer noget godt.

Overvej farve på væggene


Nu hvor vi snakker om fliser kan det også være du skal overveje om der overhovedet skal fliser på væggene. Du kan nemlig også bruge vådrumsmaling til at give et rigtig flot og anderledes finish, uden at det af den grund går ud over æstetikken eller brugen af dit nye badeværelse. Det kan være en flot rød på den ene væg kan peppe badeværelset lidt op på en måde som fliser ikke kan - det er i hvert fald værd at overveje.


Hvis du på nogen måde kan få det til at lade sig gøre inden for budgettet og de tekniske rammer du har at arbejde med, skal du sørge for at du får installeret gulvvarme på badeværelset. Gerne sådan et der tænder automatisk, sådan at du kan sætte det til at være varmt når du kommer ud. Dels giver det bare en helt fantastisk følelse på sådan en kold vintermorgen hvor det er mørkt og man bare gerne ville sove. Så går man gennem det lidt halvkolde soveværelse for så at komme ud på et dejligt varmt badeværelse hvor man kan gå med bare tæer.

Og så er gulvvarme også billigere end en radiator, så selv om det koster nogle penge at ligge kan du faktisk spare penge i det lange løb, og det er jo også værd at tage med i regnestykket.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Vælg de rette senge til din husstand

De rette senge til husstanden er en nødvendighed som det er værd at investere det rette antal kroner i. En seng er ikke bare et ekstra møbel i ens hus eller lejlighed. Det er din base, hvor du lader op, får fornyet energi og kræfter til at klare alle...

Read More
Klassiske stole af Hans J. Wegner

I mange år har stole designet af Hans J. Wegner været meget populære. Alligevel er det som om, at stole er blevet ekstra populære her inden for de seneste år. Det er især de originale stole, som er i høj kurs hos mange danskere. Mange danskere elsker...

Read More
Kählers vaser er ikke altid stribede

Historien om Kähler starter helt tilbage i 1839. På den tid var det dog ikke Kählers produktion af vaser, der var dominerende, men derimod deres produktion af kakkelovne. I dag har Kählers sortiment haft voldsomt vokseværk og Kähler laver nu alt fra...

Read More