Derfor skal du tænke bæredygtighed, når du handler ting til baby

Går dig og din partner og venter i spænding på at blive forældre, eller er jeres guldklump netop kommet til verden? Og synes I, at det kan virke overvældende med alle de nye beslutninger, der skal tages, fordi I ønsker at det hele skal være perfekt? Så er i langt fra alene. Her er et par gode råd, som du med fordel kan tage til dig, når udstyret til baby skal indkøbes.

Hvorfor vælge økologi?

Bølgen af økologi-produkter har for alvor ramt Danmark, og mange danskere har allerede taget det til sig. De fleste forbrugere forbinder økologi med fødevarer. Altså mad der ikke er blevet udsat for sprøjtemidler og giftig kemi. Men økologi er meget mere end blot fødevarer, og i takt med interessen for giftfrie produkter og fokus på at skåne miljøet, kan du efterhånden få alt, hvad du måtte behøve til baby. Det gælder både tøj, sutter, barnevogne, legetøj og meget andet, som har det til fælles, at de alle lever op til de miljømæssige regler for bæredygtighed. Når du vælger at handle økologisk, hjælper du ikke kun dig selv. Du hjælper nemlig også miljøet. Du støtter op om bæredygtighed, og tager ansvar for dine handlinger, både hvad angår naturen og dens trivsel, men også de mennesker, der arbejder i tøjindustrien, som er i direkte kontakt med bomuldsplanten, som flittigt bliver brugt til at producere tøj.

 

Du tænker måske som forbruger, at du sagtens kan forholde dig til vigtigheden af at handle økologisk, når det kommer til ting, du putter i munden. Men det er lige så vigtigt at forholde sig til de produkter, der er tæt på din og babys hud. Økologisk babytøj er vigtigt, fordi tøjet sidder tæt på kroppen og er i direkte kontakt med huden hele dagen lang. Desuden sveder vi i det og tøjet har samtidig til formål at holde kroppen varm. Derfor er det essentielt, at tøjet ikke er fyldt med giftstoffer, som kan påvirke os negativt. I forhold til din baby er det ekstra vigtigt, fordi han eller hun endnu ikke er så modstandsdygtig og af denne grund er mere overfølsom overfor unaturlige stoffer.

Økonomisk perspektiv  

Grundet den stigende efterspørgsel, ser vi i Danmark også en opblomstring af butikker, der efterhånden tilbyder en pæn skare af lækre, økologiske produkter. Find eller bliv for eksempel inspireret hos NatureBaby. Der er naturligvis også et økonomisk aspekt, når vi taler om økologi. Du vil højest sandsynligt opleve, at det økologiske tøj til baby er dyrere, men det er simpelthen prisen for at passe på sine guldklumper og naturen. Hvis pengepungen har svært ved at følge med i dine drømmekøb, kan du med fordel prioritere nogle ting over andre. En god tommelfingerregel er, at alt hvad der er i direkte kontakt med huden, skal være økologisk. Desuden er det altid et godt råd at kigge efter Blomsten og Svanemærket. Det er produkter, der er testet og herefter er godkendt til at leve op til nogle bestemte kriterier, der sikre, at produkterne ikke indeholder en lang række af giftige stoffer.