Sådan får du mest muligt fritid

zdf

Nogle lever for at arbejde, andre arbejder for at leve. Tilhører du den sidste gruppe, er der godt nyt. Der findes nemlig masser af gode tips og tricks til at få mest mulig fritid, samt hvordan du nyder den mest muligt. Det betyder dog ikke, at du bare kan lade være med at beskæftige dig med jobbet. Det er trods alt det, der sørger for, at du har råd til fritid. 

Du bør dog overveje, om din nuværende karrierevej er det værd, og om du kunne arbejde færre timer andetsteds og stadig få samme glæde ud af din fritid. Det afhænger mest af alt af dig og dine ønsker.

Gratis lagerfoto af ældet, ældre, afslapning

Hvordan vil du prioritere?

Vil du gerne bruge fritiden på at rejse rundt i verden, må du nok indstille dig på at skulle arbejde mere, men til gengæld leve efter devisen kvalitet over kvantitet. Lyder en dag under den danske sol med en biblioteksbog i hænderne eller bare leg med børnene i haven omvendt helt ideelt, kan du sandsynligvis godt skære ned og få mere fritid. 

Kan du få det til at passe med budgettet og livsstilen, kan du altså tage chancen og spørge chefen. Det er der ingen skam i, og mange har faktisk held med det. Vær dog beredt på, at det kan ende med, at du skal flytte job. Til tider er der bare ikke plads til dig på holdet, hvis du ikke arbejder på fuld tid. 

Gratis lagerfoto af arbejde, arbejder, arbejdstager

Hvad holder dig tilbage?

På trods af ønsket er det dog de færreste, der overhovedet ender på det stadie. I stedet går de bare rundt og mukker over arbejdet og forsøger at få det bedste ud af den fritid, de trodsalt får. Ofte er det bare modet og vanerne, den er gal med, og kan du mærke, at det samme gør sig gældende i dit liv, er der ikke andet for end at tage springet. Føler du dig først fanget, er der absolut ingen mulighed for, at du kommer til at kunne nyde arbejdsdagen eller den fritid, du trodsalt får.

For andre er det dog budgettet, der er flaskehalsen i hele foretagendet. De kan simpelthen ikke få det til at gå op, hvis indtægterne lige pludselig bliver mindre. Ønsker du alvorligt mere tid til dig selv, venner og familie kan det dog være det værd at ændre forholdene betragteligt. Det kan være ved at sælge huset og leje i stedet, ligesom det kunne være ved at lease fremfor at købe bil. Der er dog også mindre indgribende metoder, der kan begrænse udgifterne væsentligt.

For eksempel kan det i allerhøjeste grad svare sig at handle efter tilbudsmagasinerne. Laver du madplan over de ugentlige tilbud, kan du få den bedste mad til færrest muligt penge og derved tillade dig at kunne nyde fritiden så meget desto mere.

Black Friday, Online, Shopping, Gaver, Forbrug, Købe

Udnyt Black Friday

Det oplagte eksempel på at udnytte tilbud bedst muligt må dog stadig være den amerikansk tradition Black Friday eller Sort Fredag, som vi nok burde kalde det i Danmark. Under Black Friday sætter de fleste butikker nemlig en ære i at præsentere de bedst mulige tilbud. Det kan udnyttes. 

Har du således ønsket dig en ny mikroovn eller noget lignende dyrt, kan du altså udnytte Black Friday til at få det købt med god samvittighed på et stramt budget. I tråd med traditionens oprindelse, er det også et oplagt tidspunkt at købe julegaver. Så kan du slappe af og nyde fritiden i resten af decembers dage.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *