Hundesnacks

Vælg kun det bedste foder til hunde

zdf

Hundens foder er ekstremt vigtigt, og det er ofte forbundet med stor tvivl, når man som ny hundeejer skal vælge foder til hunde. Der er utallige producenter og varianter, og det kan være ganske svært at navigere i, hvilket hundefoder der er det allerbedste til netop din hund. 

Hundeskål

Vigtigt med den rette ernæring

Hundefoderet skal sikre din hund den rette ernæring, og det er derfor ikke helt uvigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvilket foder der vil være bedst til din hund. Hvalpe, voksne hunde og senior hunde kræver vidt forskelligt foder, og du skal derfor også være forberedt på at ændre fodertype og eventuelt også producent gennem tiden.

Har du overtaget en hund fra et internat, er der desuden en vis risiko for, at hunden ikke har fået den korrekte ernæring tidligere i sit liv, og også dette skal der tages hensyn til, når du vælger foder til hunde.

Foder til hunde skal vælges efter hundens størrelse og alder

Som nævnt ovenfor skal din hund have forskelligt foder, afhængig af hvor gammel den er. Men også hundes størrelsen, dens aktivitetsniveau, dens race, dens vægt og eventuelle specielle ernæringsmæssige behov kan spille ind, når du skal vælge hundefoder. 

Det er afgørende, at det rigtige foder vælges, da længere tids fodring med det forkerte hundefoder kan give hunden overvægt, diabetes, nedsat immunforsvar og knoglemisdannelser. 

Har du en hvalp, skal den have et særligt foder specielt udviklet til hvalpe, da de er særligt følsomme over for forkert foder. Du skal desuden også vælge et foder, som er målrettet hundens race. 

Hunde vokser og udvikler sig ekstremt meget på deres første år, og foderet skal give dem den rette ernæring til at kunne følge med dén udvikling. Ved fodring af ældre hunde skal du omvendt være meget opmærksom på dosering, da hunde af en vis alder lettere tager på og i øvrigt er mere udsat for stress, infektioner og så videre, samtidig med at de har et lavere aktivitetsniveau end tidligere.

Hundefoder

Foder til hunde med sarte maver

Ligesom mennesker findes der naturligvis også hunde, der har særlige behov, og hvis maver er mere sarte. Her findes der særligt foder til hunde, der er udviklet specifikt med sarte hundemaver for øje. Også her er hundefoderet inddelt i grupper af hvalpe, voksne hunde og senior hunde, da behov.

Nogle hunde lider af diabetes, glutenallergi, urinvejssten, slidgigt og andre sygdomme, der giver dem særlige behov, når det kommer til foder. Har din hund en lidelse eller en sygdom, kan det være væsentligt med en diæt bestående af et specifikt foder, som får den til at trives på trods af lidelsen, og som eventuelt kan afhjælpe eventuelle gener ved lidelsen.

Husk også, at hunde ligesom mennesker kan være kræsne, og at der kan være smage, som lige netop din hund simpelthen ikke kan lide. Det er svært at vide på forhånd, men du kan være stensikker på, at hunden ikke vil spise foderet, hvis ikke den kan lide det. Derfor findes de fleste fodertyper også i forskellige smagsvarianter.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *