yoga

Bliv helt afslappet med disse 4 sportsgrene

zdf

Ordet sport forbinder de fleste med høj intensitet og en puls, der hamrer derudaf. Der er dog også sportsgrene, der i stedet får dig helt ned i gear. På den måde er din daglige motion ikke en hektisk oplevelse, men derimod ren selvforkælelse. Du kan derfor finde ro og overskud i hverdagen, hvis du implementerer disse 4 anderledes sportsgrene i din fritid.

Hop i vandet og kom i form

Under vandet er en hel anden verden af stilhed. En tur i baljen er godt for din krop, fordi du bruger alle kroppens muskler til at holde dig flydende. Oveni er det blidt mod knæ, hofter og andre led, der kan give smerter ved sportsformer såsom løb. I vandet kan du bevæge dig mere frit uden at bekymre dig om at slide på led eller få smerter.

Om du vælger at svømme et par baner for dig selv en gang imellem eller gå på et fast hold, er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du kommer afsted og får nydt at flyde rundt i baljen blå.

svømning

Yoga for din smidighed og styrke

Yoga er ikke blot motion, men det er en form for meditation. Det handler om at være i nuet og mærke din krop, når du strækker ud og langsomt bevæger dig. Du kan slappe helt af undervejs til afslappende musik og de langsomme bevægelser og stræk. Det kræver ikke meget, før du selv kan komme i gang med yoga. Læs endnu flere gode råd på Yogatips.dk, hvor du kan blive klogere på, hvordan du kommer i gang og sammensætter dit eget yogaprogram.

Find rytmerne i musikken

Hvis du kan lide at bevæge dig til musik, så kan dans føles som den vildeste fritime i din hverdag. Slip alle dine hæmninger, når først musikken spiller. Det styrker din koordination, balance og giver et boost til dit generelle velbefindende. Du kan selv bestemme, om dansen skal foregå til musik hjemme i stuen, eller du vil gå på et dansehold med andre.

Dans er både godt for din krop, der får sig rørt og pulsen lidt op. Men dans er også godt for din hjerne. God musik og skønne bevægelser kan nemlig booste dit generelle humør, så du går glad fra din træning.

Brug naturen som dit træningscenter

Naturen er fantastisk. Ikke kun fordi den byder på skønhed for øjet, men også fordi det er godt for sjælen at bevæge sig rundt blandt fløjtende fugle og grønne blade. Motion behøver ikke være løb eller sprint, men en dejlig gåtur kan også gøre det. Ovei får du alle de gode fordele ved at være udendørs i den afslappende natur.

Faktisk påvirker en tur i det grønne både din fysiske og mentale sundhed, hvis du kommer ud i det fri. Kom ud i grønne områder, for det kan reducere de almindelige symptomer på begyndende stress og depression. Hjerterytmen falder, og din kognitive funktion bliver bedre efter en gåtur udendørs.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *