Lene genvandt glæden ved at lege

Lene på 36 år har to børn, Jonas og Lærke, på henholdsvis 5 og 9 år. Hun er gift med Thomas, 39 år, som arbejder som uddeler i det lokale supermarked. Lene selv arbejder som folkeskolelærer, et arbejde som hun er utrolig glad for. Hun siger, hun synes det er spændende og sjovt at arbejde med børn og se hvordan de udvikler sig. Hun er ikke bange for en udfordring, hvilket der kan være en del af når man er klasselærer for en 4. Klasse. Lene gik dog rundt med følelsen af at hendes hverdag var ved at være lidt for grå og kedelig. Til dels fordi både Thomas og hende arbejdede mange timer i ugen, og fordi deres legetid med ungerne var blevet alt for lidt. Jonas og Lærke legede ofte selv eller med hinanden, fordi mor og far havde andre ting at lave, som de to børn udtrykker det. Lene selv var ikke klar over problemet før der var gået lang tid. Lektier, madlavning, skole-hjem samtaler og vasketøj havde overtaget hendes hverdag, og hver aften lå hun udmattet på sofaen uden det store overskud til at lege med barbiedukker. Med dårlig samvittighed og foråret var på vej, tog hun sagen i egen hånd. Hun fik overtalt Thomas til at købe en trampolin, og så ville hun overraske børnene.

Valg af trampolin

Lene og Thomas gik igennem mange overvejelser ved deres valg af trampolin. Ingen af dem har jo lyst til at deres børn kan komme til skade, men de vil rigtig gerne udvikle deres motorik og balanceevne. De tjekkede flere forskellige hjemmesider, testresultater og fik råd af deres venner og bekendte.
De var begge ret enige om, at sikkerheden skulle være i top, og så måtte det koste lidt ekstra. Fordi de har så meget plads omkring deres hus gik de efter de store trampoliner, så børnene kunne få så meget ud af det som muligt. De kom frem til en rigtig fin trampolin, hvor kvaliteten var i orden, fjedringen som den skulle være og med et sikkerhedsnet der kunne sættes på når der var brug for det.

Den sjove forandring

Ved fælles hjælp fik hele familien samlet trampolinen og den første dag var den meget populær i flere timer. Efter den første uge var det primært Lene og de to børn der gjorde brug af trampolinen. Sikkerhedsnettet blev brugt flittigt, da det gjorde de to forældre mere rolige. Lene nød at se på sine børn grine og udfordre tyngdekraften. Det var herligt at se dem lave noget fysisk ude i den friske luft, og have det så sjovt samtidig.
Familien har også opfundet forskellige lege på trampolinen som hyppigt bliver bragt på bane. De to børn har også lært sig selv at lave forskellige spring. Ingen er kommet til skade, nogle få blå mærker og hudafskrabninger er det blevet til, men ingen brækkede knogler. Lene ved det ikke helt kan undgåes, men hun nyder det mens det endnu går godt.
Hun har endda fundet sig selv i gang med at hoppe alene på trampolinen hvis hun synes hun mangler noget friskt luft. Hun mærke på sin egen balanceevne at det hjælper.
Hun har endnu ikke fået Thomas op på trampolinen, men hun siger det kun er et spørgsmål om tid.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *